Alle Hader Os | Capoens klumme: Sydsiden anno 2018
559
post-template-default,single,single-post,postid-559,single-format-standard,qode-social-login-1.0,ajax_fade,page_not_loaded,,select-theme-ver-4.5,wpb-js-composer js-comp-ver-5.5.2,vc_responsive
Foto: Robert Hendel

Capoens klumme: Sydsiden anno 2018

SYDSIDEN: Denne artikel er en klumme, som er skrevet af en af Sydsidens capoer. Det er den første af flere klummer, hvor han vil give sit syn på tribunen.

Spillet på banen kører ikke. Det kan der være mange årsager til, som jeg slet ikke er kvalificeret nok til at pege på. Dog skal os fans dog ikke være for fine til at se indad. Reflektere over vores præstationer her i den første del af sæsonen.
Der har uden tvivl været gode kampe fra vores side, hvor vi har levet op til prædikatet som Danmarks bedste fans.
Men… der har med lige så lidt tvivl også været kampe og perioder, hvor Sydsiden ikke har leveret. Det er der mange forskellige grunde til, og nogen af dem vil jeg forsøge at belyse i denne klumme. Som capo er jeg af natur meget idealistisk og perfektionistisk. Både på vegne af mig selv og på vegne af Sydsiden. Ligesom en spiller reflekterer i lang tid over de fejl, han har lavet inden for kridtstregerne, så bruger jeg lang tid på dels at ærgre mig over mine fejl – men jeg bruger endnu længere tid på at optimere mig selv.

Jeg, og de andre capoer, har i denne sæson prøvet at give mere ansvar til tribunen. Det kan man se ved, at vi holder længere pauser, hvor vi håber på, at tribunen byder ind med en sang eller et ”chant”. Det er ikke lykkedes til fulde, hvis du spørger mig.
Vi får tit skudt i skoene, at vi vil styre det hele og altid afbryder folks forsøg på at starte en sang. Den kritik har vi taget til os og forsøgt at lægge stilen en smule om til denne sæson. Men jeg savner en mere energisk og initiativtagende tribune.

Helt grundlæggende er vi blevet for mekaniske i vores måde at støtte de blå/gule på, og en af de store årsager til det er uden tvivl, at os capoer har styret showet for hårdt de sidste par år. Nu har vi så valgt at smide bolden tilbage til tribunen i endnu højere grad, men bolden bliver tæmmet dårligere end en serie 6-spiller, der kommer direkte til kamp fra diskotek Hullet i Glostrup.
Et klokkeklart eksempel på det er, når man kommer ind på tribunen. Jeg kommer som oftest på Sydsiden en time og et kvarter før kampstart, og allerede der er tribunen nogenlunde fyldt op. Men her emmer ikke af liv. Folk ser ikke ud til at glæde sig til at synge lungerne ud for klubben. I stedet bliver vores tribune mere brugt som en hjørnesofa, hvor folk sidder med hovederne begravet i bane 343 i Candy Crush.

Sydsiden/Faxe Tribunen er en legendarisk tribune. Navnet forpligter, og gamle ildsjæle, der støbte fundamentet til vores tribune, ville vende sig i graven, hvis de så antallet af folk, der sidder ned, dovent, ukoncentreret og med alt andet end ild i øjnene. At sidde ned flugter ikke med Sydsidens prædikat. Det sætter ligeledes en lemmingeeffekt i gang, og frem for alt er det ikke ligefrem en adfærd, der sætter nogen som helst op til kamp for gul og blå og tre point. På Sydsiden, der står vi op – også før kampen!

Og her kommer debatten om telefoner jo op igen. Jeg vil, og kan ikke, diktere, hvorvidt du skal have lov til at bruge din telefon på tribunen. Selvfølgelig er det fair nok, i mit hoved, at bruge den før kamp og i pausen. Men for at sige det råt for usødet, så kan jeg ikke forstå, at du ikke kan droppe den telefon under kampen. Helt lavpraktisk taler vi om 45 minutter, hvor du lige må vente med at svare på din kammerats ”snap”, hvor han har lavet et sindssygt mål i FIFA, eller når svigermor sender billeder af den kringle, i skal guffe i jer senere.
Det kan godt være, du synes, jeg er for elitær nu, og det kan også sagtens være tilfældet. Igen: jeg vil ikke diktere dit mobilforbrug, men jeg vil opfordre samtlige mennesker på Sydsiden til at støtte Brøndby energisk og uden filter. Vi har brug for hver og en, og ingen er mere vigtig end andre.

Det er ikke for at være en lyseslukker, men det kører bare ikke på banen lige for tiden. Hver fan har selvfølgelig sin måde at reagere på, når vi taber 1-0 hjemme mod Esbjerg eller 2-4 til Sønderjyske. Her synes jeg, det er en ærgerlig tendens, at folk går før slutfløjt. Og det er mildt sagt. Jeg har svært ved at finde på noget, der kan gøre mig mere frustreret, end når Brøndby taber, men når man samtidig så skal se den ene Brøndbyfan efter den anden vade ud af stadion, fordi resultatet ikke lige er som ønsket, så er det svært at holde sammen på sig selv.
Fint hvis du vil buhe efter et nederlag. Fint hvis du vil klappe efter et nederlag – det er op til dig selv. Men du går simpelthen ikke 10 minutter før slutfløjt, fordi vi er bagud. Det er en mentalitet, som jeg aldrig nogensinde vil forene med det at være Brøndbyfan.
Du skal alligevel ud at sidde i kø i trafikken. Så vigtigt kan det simpelthen ikke være for dig at komme hjem og se Onside.
Det var meget hårdt skrevet, og det var egentlig også meningen. Vi har i årevis skudt alle andre holds fans i skoene med, at de er forkælede og alt muligt. Den sti skulle vi nødigt selv gå ned ad.

Til slut vil jeg gerne takke samtlige Brøndbyfans. Alt skal ikke være frustration og skældud i disse dage. Som capo ser du mange ting i, som du på tribunen ikke ser. Mest fordi man i 87 ud af 90 minutter står med ryggen til banen. Det er en udsøgt fornøjelse at kigge på de krigeriske ansigter, der kommer frem hos folk, når vi er bagud, og det sejler på banen. De trodsreaktioner vores tribune kan komme med er enestående – tusind tak for den mentalitet!
Jeg har set fodbold på en del store stadions i bl.a. Tyskland, hvor et mål imod oftest lammer en stemningstribune, det er ikke tilfældet hos os, tværtimod. Det er simpelthen imponerende, og jeg får kuldegysninger hver eneste gang – tak for det.
Jeg håber, at folk vil tage nogen af mine betragtninger til efterretning. Ingen siger, at jeg har ret i alt, hvad jeg skriver. Men det er vores alles opgave at optimere Sydsiden hele tiden. Vi skal konstant arbejde på at blive bedre, præcis ligesom spillerne.
Og vi kan kun blive bedre sammen.

Vi ses på søndag.