Alle Hader Os | Landspokalturneringen – turneringen uden turneringsstruktur
780
post-template-default,single,single-post,postid-780,single-format-standard,qode-social-login-1.0,ajax_fade,page_not_loaded,,select-theme-ver-4.5,wpb-js-composer js-comp-ver-5.5.2,vc_responsive

Landspokalturneringen – turneringen uden turneringsstruktur

LOUNGEN: Hvor mange vil ikke gerne give deres højre arm senere i dag for, at synge ”Óle, vi ska’ i Cup final’ – fc hvad ska’ I lave den dag?” Sikkert rigtigt mange, for Landspokalturneringen er den sidste mulighed for succes i år. Slutter vi med en sejr her, og måske endda også med et sæt bronzemedaljer i Superligaen, så er vores sæson pludselig gået fra at være tæt på fiasko til absolut godkendt. Dog har turneringen virkelig mistet sin anerkendelse, og fungerer mere og mere bare som reserveholdsturnering for klubberne – eller at få rettet op på et skidt år i ligaen. Dette er ikke kun i Danmark, men et billede der afspejler sig over hele Europa.

Debatten blussede for alvor op i januar, da FA Cup’en gik i gang i England. Flere storhold røg ud, og det var mere reglen end undtagelsen at klubberne spillede med nærmest alle reserverne i turneringen. Selv Premier League hold der ikke kunne nå noget, hverken den ene eller anden vej. Der er ganske enkelt for langt til finalen. Dog, når man frem til kvartfinalen, så kommer de mere etablerede spillere alligevel på banen, og turneringen betyder pludselig noget. Dog kun hvis man vinder, for herregud. Det er da ikke sjovt at ryge ud af turneringen, men efter nogle dage er det jo ikke noget man tænker over mere.

For helt ærligt, hånden på hjertet, kan du så huske hvor mange gange Brøndby har vundet turneringen? Jeg er ikke i tvivl om, at stortset alle Brøndbyfans ved vi har vundet mesterskabet ti gange, og kan give alle årstallene. Hvis ikke alle sammen, så i hvert fald en syv-otte stykker uden de helt store problemer. Men hvad med pokalen? Prøv at spørg medfans i dag om de ved hvor mange titler Brøndby egentlig har her, og hvis de så kan det om de kan nævne årstallene også? Jeg tvivler stærkt på, at ret mange faktisk kan det. For Landspokalturneringen er det fedeste i øjeblikket hvor det sker. Semifinalerne hvor man spiller sig i finalen er fantastiske, og finaledagene i København. Hold nu kæft det er fedt! Men åbenbart ikke federe for folk end, at de ikke rigtig giver ret meget for turneringen før tidligst semifinalen. Det kan ikke være rigtigt, at så mange ikke kommer til kampene inden, også snart vi står i finalen, så kan vi sælge 50.000 billetter. Det må og skal altså kunne gøres bedre!

Nå, okay, det var nok intern Brøndbykritik for denne gang, for udover problemet ligger hos os danskere selv – for det er jo ikke kun Brøndbyfans der er sådan – så må kritik også rettes mod DBU. De virker simpelthen komplet og fuldstændig ligeglad med alle runderne indtil finalen. I år har været noget af det værste gang møg jeg nogensinde har set. Ottendedelsfinalerne, for eksempel, tog over 1½ måned før alle var afviklet. De datoer der var meldt ud som værende spilleterminen for kvartfinalen blev overhovedet ikke overholdt. To kampe ugen før, og to kampe ugen efter. Selv hvis man prøver at få koordineret fri fra arbejde, er det jo håbløst, da man ikke kan vide sig sikker på selve datoen. Allright, jeg forventer ikke, at jeg flere måneder i forvejen ved den præcise dato og tidspunkt, men hvis man bare vidste det var onsdag/torsdag i den uge, så var man kommet langt. Alt andet er jo tilfældet, desværre. Ingen information om hvornår der trækkes lod trods henvendelser både på mail og Facebook. Helt ærligt, så virker det bare som om, at den turnering bare skal overstås indtil finalen, hvor man så laver et kæmpe show og alt ånder fred og idyl.

Der skal ske en holdningsændring hos os selv, det er helt sikkert. Men DBU er nødt til at få kickstartet turneringen, for det vi ser nu holder ikke. Jeg har taget tre eksempler på, hvordan man kunne gøre det anderledes.

Den engelske model

Når kampene i Superligaen igen bliver færre fra om 1½ år, så kan denne model tages op. For med det nuværende antal kampe i Superligaen, er denne her naturligvis ikke realistisk. Men modellen er ret så nem. Kampene er fastlagt til at blive spillet i en weekend. Hele runden bliver så afviklet over den weekend, og ligaen ligger stille imens. Man ved lang tid i forvejen hvornår spilleterminerne er, og det ligger i en weekend, hvor det alt andet lige for de fleste mennesker er nemmere at komme på stadion end torsdag aften i Hjørring med to ugers varsel om hvornår kampen bliver. Der vil komme end cup stemning i landet, hvor alle er fælles om at tage på stadion i weekenderne for at følge netop deres klub. Nu er det cup weekend, og når weekenden er ovre, så ved vi alle hvilke hold der er tilbage. Vi skal ikke vente 1½ måned på at finde alle deltagerne. Mange kampe bliver afviklet på samme tid, så det der dong-aspekt, som mange ønsker tilbage, kan promoveres her.

Den tyske model

Kampene spilles i midtugen. Tirsdag og onsdag. Og det var alle kampene. Datoerne er planlagt lang tid i forvejen, og kan på mange måder sammenlignes med den engelske. Ingen kampe bliver rykket til lang tid efter, og der er en speciel cup stemning i de to dage der.

Den svenske model

En meget anderledes model, som jeg ikke rigtig selv ved hvad jeg mener omkring, men kredit for forsøget at prøve noget andet for at få gang i deres pokal. For de mindre hold spilles der for-runder i efteråret (og klubberne fra den bedste række spiller en enkelt runde), som ender ud med et gruppespil bestående af 32 hold. Otte grupper med fire hold i hver. De otte gruppevinder fra hver gruppe går så videre, også kan du nok selv lave matematikken herfra. Gruppespillet finder så sted i vinteren/foråret og fungerer som optakt til sæsonen begynder op igen i Sverige i slut marts/start april. På den måde gør du turneringen til noget eksklusivt – der spilles simpelthen ikke andet end dette, og alle klubber i gruppespillet er sikre på tre kampe. Jeg indrømmer dog, at et gruppespil for mig i en pokalturnering er underligt. Dog synes jeg modellen fungerer bedre end det virvar DBU hoster op med år efter år i Danmark.

Afrunding

For mig at se, skal der et boost til for at Landspokalturneringen i Danmark igen bliver noget alle går op i. For turneringen har charme, historie og vind/forsvind kampe er bare fascinerende. Personligt er jeg meget til den engelske model, men den tyske kunne også sagtens være fin.

Vågn op DBU, og få gang i jeres turneringen. Det fortjener den!