I går blev det helt officielt at Brøndbyfans der ønsker at se kampen i Parken Skærtorsdag, skal transporteres i busser. På AHO synes vi dette er endnu en kriminalisering af fans, og havde til det sidste håbet, at Brøndby IF ville droppe bu
splanerne efter kampen på Brøndby Stadion, hvor mindre end 30 fck-fans mødte op.
Sidste år skulle man give sit fingeraftryk for at komme ind i Parken, hvilket mindre end 40 personer ønskede at gøre. I år er det så bustransport, og vi støtter fuldt op om Brøndby Support, Alpha og alle de andre Brøndbygruppers opfordring til boykot.
I forbindelse med bustransporten har vi taget en snak med fanforskeren Jonas Havelund. Han er tilknyttet Aarhus Universitet, hvor han har beskæftiget sig med fanforskning siden 2006. Han har sammen medLise Joern blandt andet lavet bogen Homo Fanaticus, og har også lavet samarbejde med Kristian Rasmussen, som også er fanforsker.
Hvilke konsekvenser vil de tvungne bustransporter have på forholdet mellem fans og klub?
På den baggrund bustransporterne er blevet indført, vil de næppe blive opfattet som andet end en restriktion, der rammer alle de loyale fans, som følger deres hold på udebane. På den måde kan bustransporterne skade det i forvejen skrøbelige forhold mellem de aktive og engagerede fans på den ene side og klubben på den anden.
Hvordan reagerer menneskemængder på kollektiv afstraffelse?
Jeg er ikke sikker på, at jeg er den rette til at svare på dette spørgsmål, men jeg vil tro, at de fleste danskere har svært ved at acceptere at blive straffet for andre menneskers handlinger. Det forekommer mere lige til, og også mere i tråd med vores retssystem, at stå til ansvar for egne handlinger. Derfor er der også en langt større forståelse for målrettede indgreb overfor de personer, som i en situation har gjort sig fortjent til anden behandling, end hvis indgrebet berører alle. Men behandler man alle ens og skærer dem over en kam, f.eks. ved en
konfrontativ stil, risikerer man at sætte gang i noget, der på sin vis kan sammenlignes med en radikaliseringsproces, hvor fans i stigende grad opfatter klubben som en legitim modpart frem for som en naturlig medspiller. Dermed risikerer klubben at miste potentielt allierede.
Hvor
stor en rolle synes du, at medierne spillede i dagene efter episoden i Aalborg?
Mediernes rolle var enorm og der var
mange journalister på emnet, som ikke havde erfaringer med området. Det bevirkede, at al fodboldrelateret ”smuds” blev blandet sammen. Det var svært at komme igennem med nuancer, når der hele tiden blev efterspurgt én enkel og gerne letforståelig, hårdtslående løsning. Men der blev også spillet med fra forskellige sider på mere eller mindre oplyst grundlag og med til tider underfundige dagsordener. Men der er også kommet spændende ting ud af det hele. Brøndby Support har f.eks. været til møde med justitsministeren og DBU har ytret sig positivt i forhold til at lade midlerne fra bøderne gå til fremme af positiv fankultur.….
Nu er det på ingen måde din opgave, men hvad ville efter den mening være den rigtige løsning i forhold til de såkaldte fanproblemer i Danmark?
For det første skal man gøre sig klart, hvilke problemer der er tale om og ikke mindst deres omfang. Først herefter kan man begynde at finde løsninger. Jeg savner også en mere analytisk og vidensbaseret tilgang til problemstillingerne. Men optimalt set fik fodboldens interessenter sat sig sammen og diskuteret tingene grundigt igennem, så man var enige om, hvilke problemer der er, deres omfang og ikke mindst hvad årsagen til dem er. I det arbejder medtænker jeg naturligvis fans. Fans er en væsentlig del af løsningen!