Forord
"Alle Hader Os" er en beretning om den udvikling, jeg som fodboldfan har undergået. Bogen skal ses som et forsøg på, at forklare hvordan og hvorfor visse folk lever et liv bygget op om omkring et fodboldhold. Hvordan dette hold - Brøndby IF - er centrum i mit liv og som sådan fungerer styrer alt andet jeg foretager mig i mit liv. Som sådan findes den beretning i hovederne på flere hundrede mennesker, der bare opfatter tingene en smule anderledes, men i bund og grund kan sætte sig ind i den tilværelse jeg beskriver. Andre er, gennem længere anciennitet, uden tvivl mere kvalificerede end jeg til at skrive den historie, der omkranser Brøndby IF, da de har oplevet flere fantastiske og dramatiske ting, end undertegnede. Men ingen har gjort det endnu og i fodboldverden, hvor flere og flere skuler underligt til den race, som jeg tilhører, føler jeg, at bogen kan være en kærkommen mulighed for, at rydde nogle misforståelser af vejen eller om end ikke andet, give et indblik og en forståelse i min og mine artsfællers tankegang.
I løbet af bogen vil der forekomme beskrivelser af nogle af de mindre heldige episoder, som vold og hærværk. Det skal ikke ses som en glorificering af et problem, der har fulgt Brøndby IF lige så længe, som jeg har fulgt klubben, men snarere en erkendelse af, at man ikke kan skrive en bog om fankulturen på Vestegnen uden at inkludere dette. I den forbindelse har jeg dog også kun inkluderet nogle af de ting, der er sket i årenes løb. Andet vil være at gå i små sko og det har medierne i mange tilfælde klaret udemærket for os. I samme dur har jeg også udeladt nogle sandheder om andre institutioner i forbindelse med tilværelsen som fodboldfan af Brøndby IF. Jeg har haft den udsøgte fornøjelse, at have haft tæt kontakt med mange personer med tilknytning til moderklubben, fanklubben Brøndby Support og andre iøjefaldende elementer omkring Brøndby IF og kunne på den baggrund let fyre nogle gode røverhistorier af. Det gælder dog om at kunne se sig selv i øjnene bagefter og der er ingen grund til at brænde broer. Det, der i bund og grund kendetegner det fællesskab, som jeg med årene er blevet en del af er, at ligegyldigt hvor store skænderier og uoverensstemmelser, der har været, så har det altid været sådan, at hvis medierne eller andre udenforstående personer begyndte at rakke ned på Brøndby IF, så har det
samlet parterne, for ingen skal ubegrundet kritisere os.
Netop fællesskabet er det bogen mest af alt hylder. Det er fantastisk at tænke på, at visse folk, som man overhovedet ikke har anden kontakt med end fodbolden, vil gøre næsten alt for dig. Skulle man være i problemer, være flad eller på anden måde mangle hjælp, har jeg og andre gennem fodbolden fundet venner, der ikke fås mere loyale i andre kredse, som jeg har oplevet. Den klike er primært bygget op omkring de faste gæster på Hovsa Bodega. Et sted, der på grund af forhadte South Side´s tilstedeværelse har et dårligt ry i visse kredse. Ikke desto mindre er sammenholdet uovertruffent på tværs af kliker og grupper på bodegaen og som sådan er stedets hårde rygte en overdrivelse. Langt den største del af min nuværende vennekreds er opstået på netop Hovsa Bodega og på tribuner rundt omkring i landet, efter flere år i halen på Brøndby IF´s op- og nedture.
Jeg vil gerne takke Flanding og Fribs for gennemlæsning og af dette værk, der gerne skulle kunne bringe lidt forståelse af vores race ind i hovederne på folk, der ikke helt forstår vores mentalitet.
Henrik Andersen
