 Brøndby tæt på Europa League plads Jonathan Holtegaard - 25. februar 2010
I BOKSEN: Jeg er højst sandsynligt ikke den eneste, der sidder og savner sol og sommer. Ikke kun fordi at det er koldt og mørkt udenfor. Men også fordi, at sol og sommer betyder Europa Cup kampe for Brøndby. Sådan plejer det i hvert fald at være. Men med den skuffende femteplads i SAS Ligaen og exit fra Landspokalturneringen, synes Europa Cup fodbold i næste sæson at være langt væk. I hvert fald hvis vi skal kvalificere os via ligaen. Men en kvalifikation til Europa i næste sæson er måske alligevel ikke så lang væk, som man skulle tro.
Afrunding på Europa Cup-sæsonen 2009/2010
Inden jeg vender tilbage til, hvordan det kan lade sig gøre, synes jeg, først vi skal afrunde denne Europa Cup sæson som sluttede for dansk fodbolds vedkommende i aften, da Brilleaberne røg ud til franske Marseille. Da jeg tidligere har gennemgået (http://allehaderos.dk/?artid=1004) mere grundigt, og der ikke er sket de store ændringer siden, vil jeg kort konkludere, hvordan det hele er endt.
Danmark vil efter al sandsynlighed ende som nummer 14 på Landskoefficientlisten. Danmark har kun været det syttende bedste hold i Europa i denne sæson, men da Landskoefficientlisten bygger på resultater fra de sidste fem sæsoner, ligger vi altså samlet nummer fjorten. Vi kan dog teoretisk set stadig blive indhentet af Belgien, men det anser jeg som ikke sandsynligt, da vi har en del point ned til dem.
Når SAS Ligaen 2010/2011 starter til sommer, vil Europa Cup fordelingen se sådan ud:
13-15. pladsen giver disse Europa Cup-adgange:
1. Pladsen: Adgang til Champions League for mestre 3. kvalifikationsrunde
2. Pladsen: Adgang til Champions League for ikke mestre 3. kvalifikationsrunde
3. Pladsen: Adgang til Europa League 3. Kvalifikationsrunde
4. Pladsen: Adgang til Europa League 2. Kvalifikationsrunde
Landspokalvinder: Adgang til Europa League 4. kvalifikationsrunde
14-pladsen er den bedste placering for Danmark siden 1999.
Brøndby i Europa League via Fair Play konkurrencen?
Danmark sluttede sidste Europa Cup sæson som nummer 16. En sæson hvor Danmark kæmpede til det sidste mod Belgien om 15. pladsen, men desværre endte Belgien med at beholde deres føring. Sidste år på dette tidspunkt fokuserede man mest på, at en 15. plads ville give to hold adgang til Champions League kvalifikationen. Hvad der gik lidt i glemmebogen var, at også fjerdepladsen ville blive belønnet med Europa League. Da Danmark endte som nummer 16, blev dette scenarie ikke indløst. Det er derfor kun nummer 1-3, der får Europa Cup pladser via ligaen i år. Dette kunne være rart nu, da en fjerdeplads virker langt mere realistisk end en tredjeplads.
Danmark har i de to sidste sæsoner fået en Europa Cup plads via UEFAs internationale Fair Play stilling. Her får de tre lande, som ligger øverst på listen, et hold med i Europa Leagues første kvalifikationsrunde. Jeg har tidligere kritiseret denne ordning for at være unfair, da Danmark får et ekstra hold med i Europa, som vil have negativ indflydelse på vores koefficient. Nu ser det ud til, at netop denne konkurrence kan blive vores billet til Europa League i næste sæson.
I januar offentliggjorte UEFA den nuværende stilling, og her ligger Danmark nummer to. Oven over os ligger Sverige, mens forfølgerne er England, Finland og Irland. Konkurrencen afsluttes 30. april 2010. Danmark har med andre ord gode chancer for at blive i top tre.
Sker det, at Danmark beholder denne placering på den internationale liste, så vil Brøndby højst sandsynligt få adgang til Europa via den danske Fair Play stilling. Ganske vist ligger vi kun nummer to, men da det er Brilleaberne, der ligger over os, og det er Esbjerg og OB, der er vores forfølgere, vil pladsen gå til Brøndby, da de andre hold nok vil kvalificere sig til Europa via ligaen eller Landspokalen.

Det er sidste chance for Brøndby
Man kan så mene, hvad man vil om, at Brøndby nok kommer i Europa grundet Fair Play-listen, men ikke desto mindre, synes jeg, at det er på tide, at denne liste sender et "godt hold" ud i Europa, og ikke Randers som i sidste sæson. Lå Brøndby til en Europa Cup plads via ligaen ville det være SønderjyskE, der fik glæde af ordningen.
Rent sportsligt kan alle vel være enige om, at det ville være flottest, hvis Brøndby fik Europa League pladsen via en tredjeplads i ligaen. Det vil også rent turneringsmæssigt være det bedste, da Brøndby så vil indtræde i 2. kvalifikationsrunde i stedet for i 1. kvalifikationsrunde, som vi vil indtræde i, hvis vi kvalificerer os via Fair Play.
Og det er også absolut sidste chance for Brøndby, hvis vi i fremtiden skal have chance for at være seedet i de vigtige runder. Vores klub er for længst blevet overhalet af Brilleaberne, OB og AaB som Danmarks europæiske flagskibe, og det kan selvfølgelig også mærkes på Brøndbys individuelle koefficient. Brøndby har i de to sidste sæsoner været nær ved og næsten en seedning i den sidste og afgørende runde før gruppespillet, men har begge år lige akkurat måttet tage plads blandt de useedede hold, med et negativt resultat til følge.
Overraskende for mange, så vil Brøndbys koefficient i næste sæson være bedre end den var i år. En koefficient på 10.610 og en plads som nummer 139 i Europa, var hvad det kunne blive til for Brøndby i denne sæson. I næste sæson vil Brøndbys koefficient være 12.770 (124 i Europa). Dette skyldes, at Danmarks landskoefficient er blevet bedre, og at katastrofeåret 2004/2005 er forsvundet. Det er dog sidste år, at vi kan brøste os af en nogenlunde koefficient, da næste sæson vil være sidste den sidste, hvor Brøndby vil have 2005/2006-pointene med, hvor klubben gik i UEFA Cup gruppespillet. Den kommende Europa Cup er derfor absolut sidste chance for Brøndby, hvis vi igen vil opbygge en god koefficient. I fremtiden vil den blive yderst elendig, hvis ikke vi får et godt Europa år næste år. Om vi så får en seedning i Europa League 4. kvalifikationsrunde er ikke til at sige endnu. I år ville den lige akkurat havde sendt os over til de useedede klubber.
En mærkelig følelse
Intet er selvfølgelig sikkert i fodbold. Men det er overvejende sandsynligt, at Brøndby får denne plads. Det er dog stadig med en underlig følelse, at vores klub nu kommer i Europa, fordi de opfører sig pænt på banen.
Men ikke desto mindre, så er det altså en gave, vi er ved at få. Først og fremmest fordi vi kan få Europabold til sommer, men også fordi, at kommer vi ikke i Europa til sommer, så vil vores fremtidige koefficient være elendig, og seedning i runder som anden og tredje kvalifikationsrunde til Europa League vil ikke længere være en selvfølge.
Selvom vi i Danmark har haft tradition for, at det er mindre hold, der kommer i Europa via Fair Play uden den store succes, så har andre store hold til gengæld haft stor glæde af ordningen. For at tage et nyere eksempel, så var det faktisk via Fair Play konkurrencen at Manchester City var med i UEFA Cup'en i sidste sæson og nåede kvartfinalen efter sejr over Brilleaberne og AaB. I denne sæson kom Rosenborg med grundet Fair Play, og tidligere har hold som Hertha Berlin (2008), Mainz (2005), Manchester City (2003) og Lens (2003) deltaget.
Så det vil ikke være første gang at et "storhold" kommer med i Europa via Fair Play. Men lad os da i stedet nappe de bronzemedaljer og kvalificere os til Europa League på "ærlig vis".
Debat om artiklenHey!
Hvis vi går ud fra, at vi er bedre end NørretyskE i Europa, så vil det paradoksalt nok være bedst for dansk fodbold, at vi ikke bliver nummer tre (eller nummer fire samtidig med, at OB vinder pokalen, men ikke bliver mestre).
En bizar tanke...
Morfar
Nørder..
Her læser man et fuldstændig uforståeligt indlæg fra Morfar, noget med at det er bedre at blive 4. end 3. hvis og såfremt.
Min kapacitet var overskredet, så jeg prøvede blok4.dk - Der var var det endnu værre en hel tråd med mærkelig script, ie, blocker, firefox o.l. - der handlede om hvorvidt internettet virkede eller ej.
Jeg går nok bare glip af en masse på det internet! Jeg trykker på knappen - så kommer internettet frem, fyldt med fodboldnyheder.
Gode gamle vollapyk! Haha.
| Jens YM skrev: | Nørder..
Her læser man et fuldstændig uforståeligt indlæg fra Morfar, noget med at det er bedre at blive 4. end 3. hvis og såfremt.
Min kapacitet var overskredet, så jeg prøvede blok4.dk - Der var var det endnu værre en hel tråd med mærkelig script, ie, blocker, firefox o.l. - der handlede om hvorvidt internettet virkede eller ej.
Jeg går nok bare glip af en masse på det internet! Jeg trykker på knappen - så kommer internettet frem, fyldt med fodboldnyheder. |
Fantastisk indlæg....jeg er helt enig!
Dbh
Mogens
DBU har opdateret FairPlay stillingen efter de to første kampe i foråret:
http://www.dbu.dk/sr/poolFairPlayPosition.aspx?poolid=88910
En kort opsummering til dem der ikke kan huske det;
Vinderen af Fair Play stillingen får, som det ser ud nu, en plads i Europa League kvalifikationen. Brilleaberne fører pt., men da de får en plads til Europa via ligaen vil pladsen gå til nummer to, Brøndby.
Det skal vi nok nå at få smidt væk. Laver sikkert et eller andet hjernedødt i sidste runde, så vi lige præcis misser den også... Tænker noget i stil med at to spillere slås inbyrdes. Begge får rødt, en tredje blir helt sur over det og skubber til dommeren og får også rødt. Medføre tilskure tumlut og ballade. Altsammen i 88min... Skal nok blive en fest
Synes stadig det er en hjernedød regel med de Fair Play pladser. Kunne være fedt hvis det flaskede sig sådan så man skulle sende hb køge til europa...
/Hess
| Jesper Hess skrev: | Det skal vi nok nå at få smidt væk. Laver sikkert et eller andet hjernedødt i sidste runde, så vi lige præcis misser den også... Tænker noget i stil med at to spillere slås inbyrdes. Begge får rødt, en tredje blir helt sur over det og skubber til dommeren og får også rødt. Medføre tilskure tumlut og ballade. Altsammen i 88min... Skal nok blive en fest :)
Synes stadig det er en hjernedød regel med de Fair Play pladser. Kunne være fedt hvis det flaskede sig sådan så man skulle sende hb køge til europa...
/Hess |
Når man blot ser på resultaterne og placeringen i ligaen (samt kender lidt til historien), så burde Brøndby IF har fået adskillige røde kort for frustrationsfrispark - mange gule kort for forivrede tacklinger.
Af Johan | 29-03 2010, 13:37 |
Spørgsmål:
Jeg er helt med på det med at vi ligger til at "vinde" fair-play-pladsen da Brilleaberne nok kvalificerer sig via ligaen, og vi pt. ligger nr. 2.
Men er det overhovedet 100% sikkert at Danmark får en Europa League-plads via Fair Play-tuneringen, eller er der ikke en eller anden form for lodtrækning blandt de europæiske lande?
De tre lande der ligger øverst får en plads. Danmark lå nummer to sidst listen blev offentligtgjort.
Læs eventuelt denne artikel om reglerne: http://allehaderos.dk/?artid=941
Af Johan | 29-03 2010, 14:15 |
| Holtegaard skrev: | De tre lande der ligger øverst får en plads. Danmark lå nummer to sidst listen blev offentligtgjort.
Læs eventuelt denne artikel om reglerne: http://allehaderos.dk/?artid=941 |
Og hvad er chancen for at vi ryger ud af top 3?
Stillingen kan findes her: http://kassiesa.com/uefafiles/2009-10-uefa-intermediate-fair-play-ranking.pdf
Eftersom at vi de to foregående år er blevet i top tre, så anser jeg det som rimelig sandsynligt at vi også gør det denne gang.
Den stilling du viser, viser jo intet nyt? Den går jo kun til 31/12.
Af Johan | 29-03 2010, 16:19 |
Ja. Der var også engang vi altid blev i top 2. Det er ikke ensbetydende med vi også vil blive det i fremtiden.
Ved du hvordan man regner tallet i den europæiske stilling ud?
FairPlay stillingen er igen blevet opdateret, denne gang med tre Brøndby-kampe siden sidste opdatering:
http://www.dbu.dk/sr/poolFairPlayPosition.aspx?poolid=88910
Pt. er Esbjerg halet ind på Brøndby, hvilket ikke er en god udvikling. Esbjerg spil på banen de sidste kampe har ikke givet mange point, hvilket nok vil betyde, at Esbjerg ikke får Europa Cup plads via SAS Ligaen. Til gengæld har de scoret mange Fair Play point.
Brøndby ligger dog stadig lunt i svinget på andenpladsen, og så længe det kun er Brilleaberne der er foran os, er der ingen grund til bekymring.
FairPlay stillingen er igen blevet opdateret, denne gang med tre Brøndby-kampe siden sidste opdatering:
http://www.dbu.dk/sr/poolFairPlayPosition.aspx?poolid=88910
Pt. er Esbjerg halet ind på Brøndby, hvilket ikke er en god udvikling. Esbjerg spil på banen de sidste kampe har ikke givet mange point, hvilket nok vil betyde, at Esbjerg ikke får Europa Cup plads via SAS Ligaen. Til gengæld har de scoret mange Fair Play point.
Brøndby ligger dog stadig lunt i svinget på andenpladsen, og så længe det kun er Brilleaberne der er foran os, er der ingen grund til bekymring.
| Johan skrev: | | Ved du hvordan man regner tallet i den europæiske stilling ud? |
Desværre nej. Jeg læste dog engang en guide om hvordan. Kan se om jeg kan finde den igen. Men har ikke tidligere interesseret mig så meget for FairPlay, så det er stadig et forholdsvis "nyt" område for mig.
Af Kalle | 31-03 2010, 21:44 |
Den europæiske stilling udregnes udfra de samme grundkriterier som den danske liste - dog er der en vis forskel i måden man bruger skalaen på. Eksempelvis gives der hos Uefa 4 point for normal opførsel i de 3 kategorier; respekt for modspillerne, respekt for dommerne & trænernes opførsel, mens man i DBU nøjes med 3 point for normal opførsel.
Derfor ligger snittet for diverse lande på den europæiske liste noget højere end den gør på DBU´s liste for klubberne i superligaen.
Hvilke kampe det helt præcist er, som tæller med til Uefa´s liste har jeg dog ikke styr på.
| Johan skrev: | | Ved du hvordan man regner tallet i den europæiske stilling ud? |
| Kode: | | Koefficienten beregnes på baggrund af de points, hvert enkelt fodboldforbunds A-landshold og ungdomslandshold samt klubhold i Champions League og UEFA Europa League opnår, i den pågældende sæson |
| Kode: | | Kun forbund med en fairplay koefficient på 8,0 eller derover deltager i konkurrencen om UEFA Europa League pladserne |
http://www.dbu.dk/page.aspx?id=6837
Ifølge denne liste, så lå Danmark nummer to på den liste, før forårskampene i CL, EL og landsholdenes venskabskampe.
http://kassiesa.com/uefafiles/2009-10-uefa-intermediate-fair-play-ranking.pdf
De hold der jagter Danmark, og som havde hold tilbage i Europa i foråret, er altså Spanien, Skotland og Tyskland. Og der er koefficient forskellen så står, at jeg ikke ser det som muligt, at de kan indhente Danmark på koefficientlisten.
Håber det svarer på dit spørgsmål Johan, ellers må du spørge igen. Jeg synes også selv, at det er lidt indvinklet.
Af Johan | 05-04 2010, 15:16 |
Det var præcis det svar jeg ledte efter, og var også den måde jeg regnede med det blev gjort. Jeg havde endda lavet en fin lille liste før et par herrer fra Solrød skulle spille smarte og sige jeg havde misforstået det hele
Jamen det ser jo ganske ganske positivt ud. Så skal vi bare ikke dumme os i ligaen!
DBU har opdateret stillingen, med fem kampe tilbage:
http://www.dbu.dk/sr/poolFairPlayPosition.aspx?poolid=88910
Må jeg tillade mig at stille spørgsmålet, hvor meget skal der til for at vi mister pladsen til Nordsjælland?
| ReviloB skrev: | | Må jeg tillade mig at stille spørgsmålet, hvor meget skal der til for at vi mister pladsen til Nordsjælland? |
http://www.dbu.dk/sr/poolFairPlayPosition.aspx?poolid=88910
De har halet ind på os igen i denne runde i hvert fald.
Så de har stadig mulighed for det. Ser det dog ikke som sandsynligt, men nu må vi se.
Af Johan | 28-04 2010, 15:16 |
De har hentet 0.080 point på tre runder. Hvad får dig til at tro de ikke kan hente 0.007 på 5 runder?
Hey!
Ergo skal vi "bare" ende på en fjerdeplads efter ps&e, ob og fc muh. Så kan vi læne os tilbage og nyde pokalfinalen mellem fcn og fc muh/ob.
Under forudsætning af, at DK får en fairplay-plads.
Morfar
Lad os antage at fcn og midtjylland slutter over os, og vi på 5. pladsen over åb, så er den vel også til en uefa-cup plads? I det tilfælde fcn slutter over os uanset hvad, så vil vi næsten være sikre på fair-play hvis DK får denne.
Af Lohse | 29-04 2010, 17:45 |
| Jackie skrev: | | Lad os antage at fcn og midtjylland slutter over os, og vi på 5. pladsen over åb, så er den vel også til en uefa-cup plads? I det tilfælde fcn slutter over os uanset hvad, så vil vi næsten være sikre på fair-play hvis DK får denne. |
Skal vi ikk bare 'vinde' den skide 3. plads?
| Johan skrev: | | De har hentet 0.080 point på tre runder. Hvad får dig til at tro de ikke kan hente 0.007 på 5 runder? |
Du har nok ret, tror også de henter os efter denne runde.
FCN fik ingen kort i går, mens Brøndby fik et enkelt gult.
Så er der fem andre faktorer der spiller ind, og selvom jeg ikke har set FCN's kamp i går, så har jeg svært ved at tro, at Brøndby får flere point her end FCN. Men nu må vi se. Stillingen plejer at blive opdateret tirsdag eftermiddag.
| Lohse skrev: | | Skal vi ikk bare 'vinde' den skide 3. plads? |
Jo, det ville da være det bedste - men tror du selv at det er særlig realistisk?
| Jackie skrev: | | Lad os antage at fcn og midtjylland slutter over os, og vi på 5. pladsen over åb, så er den vel også til en uefa-cup plads? I det tilfælde fcn slutter over os uanset hvad, så vil vi næsten være sikre på fair-play hvis DK får denne. |
Tror du har ret. Men eftersom at åb vandt over Midtjylland i går, så sker dette vel ikke ? 
Af Lohse | 03-05 2010, 16:19 |
| Lohse skrev: | | Skal vi ikk bare 'vinde' den skide 3. plads? |
Jo, det ville da være det bedste - men tror du selv at det er særlig realistisk?
Nej... Men har vi fortjent at komme i Europa hvis ikk vi ender i top 3?
Stillingen opdateret:
http://www.dbu.dk/sr/poolFairPlayPosition.aspx?poolid=88910
Både FC Nordsjælland og Randers har overhalet Brøndby efter weekendens runde. Det vil altså sige, at selv hvis FC Nordsjælland skulle gå hen og vinde Landspokalturneringen, så vil Fair Play pladsen, som det ser ud nu, gå til Randers.
Men meget kan selvfølgelig nå at ændre sig de sidste tre runder.
http://ekstrabladet.dk/sport/fodbold/dansk_fodbold/superligaen/broendby/article1341434.ece
SÅ kom landets tabloid-medie nummer 1 ind i debatten også...
Eneste gode jeg kan sige om den drejning er, at de har valgt et fedt billede til artiklen 
FCN ligger bl.a. højt pga Wieghorst:
| Citat: | | 'I betragtning af kampens betydning for begge hold var det rart at se, at ageren i det tekniske område var bedre end gennemsnittet.' |
Vi kan hermed konkludere, at det er vores skiftende træneres skyld.
På trods af den internationale konkurrence sluttede i fredags, så har UEFA stadig ikke officielt meldt ud, hvem de tre vindere er.
Jeg ved virkelig ikke hvad de venter på 
Vi har fået samme antal point som Randers i gårsdagens runde! Der er ikke kommet point til Farum endnu, men mon ikke vi overhaler dem med deres mange gule kort og et rødt!
Men hvor er den konkurrence ligegyldig. F.eks. får Odense 9 i positivt spil i går, mens vi kun får 7 selvom vi totalt udspiller aalborg i store dele af kampen!
http://www.dbu.dk/sr/matchFairPlayInfo.aspx?matchid=221688&poolid=88910
Dagens Fair Play karakterer er fuldstændig til grin!!!
At vi kun for syv for positivt spil, jeg mangler ord. Kan se at åb også får syv, hvilket jo er fuldstændig langt ude.
Til gengæld for vi 3 for fans på trods af at man maks kan få 2, hvis der tændes romerlys. Under særlige omstædndigheder kan man få 3, men det kræver en kommentar, hvilket der ikke er.
Hey!
Så er den god nok - fairplay pladsen til DK: http://www.dbu.dk/news/newsShow.aspx?id=253296
Morfar
Lad da endelig Randers snuppe den fair play plads.
Man skal allerede spille første kamp 1 juli, altså midt i ferien. Man kan ikke stille med bedste hold, da en del af vores spillere er eller har været med til vm. Holdet skal gennem 4 kval. runder og altså i alt 8 kampe for at nå gruppespillet, det vil kræve mange kræfter og vil koste i ligaen. Chancen for at nå gruppespillet og de mange penge er måske 5-10 %, er det værd, at spilde så mange kræfter og penge på det, når 2 pladsen i næste års liga er lig med kval. til CL. Efteråret kan blive rigtig langt, hvis sæsonen allerede starter midt i juni og slutter midt i december.
Måske man hellere så bare skal spare kræfterne til ligaen og gå benhårdt efter den 2. plads i ligaen som giver kval til CL. næste år.
Med mindre vi vinder bronze, synes jeg ikke det er værd at snuppe den fair play plads.
Af Johan | 10-05 2010, 15:27 |
Jeg er dybt uenig Torben.
Jeg kan ikke se hvor du får de 5-10% fra. Brøndby vil i næste sæson stå med en koifficent der i år ville have givet en seedning, på trods af det var et år med få overraskelser i kval. runderne.
Samtidig vil et Randers-hold næppe kunne bidrage med noget, andet end at hive Danmarks koifficent ned, så vi godt kan regne med at miste den ekstra CL-plads lynhurtigt.
Du siger jo selv at mange af vores spillere er til VM, eller måske er på ferie, så sæsonen vil jo ikke blive ekstra lang, da jeg dog har tiltro til at vores 2DØ og reservespillere kan spille os igennem 1. og måske 2. runde, hvor vi nærmest kun kan møde semi-proffisionelle hold.
Og så skal vi jo heller ikke glemme muligheden for nogle eksotiske Udebaneture til østeuropa!
| Citat: | Jeg kan ikke se hvor du får de 5-10% fra. Brøndby vil i næste sæson stå med en koifficent der i år ville have givet en seedning, på trods af det var et år med få overraskelser i kval. runderne.
Samtidig vil et Randers-hold næppe kunne bidrage med noget, andet end at hive Danmarks koifficent ned, så vi godt kan regne med at miste den ekstra CL-plads lynhurtigt.
Du siger jo selv at mange af vores spillere er til VM, eller måske er på ferie, så sæsonen vil jo ikke blive ekstra lang, da jeg dog har tiltro til at vores 2DØ og reservespillere kan spille os igennem 1. og måske 2. runde, hvor vi nærmest kun kan møde semi-proffisionelle hold. |
Nu kan man jo ikke bruge 50 spillere, da man inden turneringen går i gang, skal tilmelde en stamme af spillere, inden den pågældende klub tilgår turneringen. De kan ikke bare udskiftes, som jeg husker det må man max bruge 25 spillere.
Af Johan | 10-05 2010, 16:54 |
Jeg mener dog at spillerne skal registreres inden hver runde, og ikke for hele tuneringen.
Af Kalle | 10-05 2010, 17:42 |
| Torben skrev: |
Man skal allerede spille første kamp 1 juli, altså midt i ferien.Man kan ikke stille med bedste hold, da en del af vores spillere er eller har været med til vm. |
Mig bekendt er der kun 2 der har mulighed for at komme med til VM, og dem burde vi vel nok kunne undvære mod et islandsk/estisk hold eller lignende i 1. runde.
Resten af truppen holder forhåbentlig da ikke ferie på dette tidspunkt, men træner vel på fuld kraft for at blive klar til sasligastarten midt i juli. Så om man spiller en almindlig træningskamp eller en uefakval-kamp kan vel ikke gøre den store forskel.
Og hvis vi snupper bronzen starter vi jo iøvrigt i 2 kvalrunde, så forkellen på det punkt er ikke særligt stor.
EDIT: Jeg blev taget ved næsen af et 1 år gammelt link! Ups!
Uanset hvad, så stemmer jeg da i for at få EL. Det er nogle sunde "træningskampe" som har betydning. At det kan gå ud over holdet senere hvis man kvalificerer sig ved jeg ikke. Jeg synes holdet har tilpas mange spillere som kan træde ind hvis bredde skulle blive et problem. Jeg vil kalde det et luksus-problem.
Se hele debatten | Skriv et svar

© Alle Hader Os 1998-2010
|
|
|
I boksen: Reaktioner på spillet på banen, transferrygter, analyser osv. Mest læste
|